Graves sygdom

Graves’ sygdom, sygdom med forhøjet stofskifte, forstørret skjoldbruskkirtel (struma) og fremstående øjne.

  • Hyppigste årsag til øget produktion af thyroxin hos yngre patienter, udgør ca. 40 % af tilfælde af hyperthyreose i Danmark
  • Autoimmun tilstand, som kan være associeret med andre autoimmune tilstande, som perniciøs anæmi, myastenia gravis, diabetes mellitus, Mb. Addison
  • Årsagen er tilstedeværelse af TSH receptor antistof (TRAb), som binder sig til skjoldbruskkirtlen på en lignende måde som TSH, og stimulerer kirtlen til at syntetisere og udskille øgede mængder thyreoideahormon
  • Glandula thyreoidea er som regel diffust forstørret
  • Ca. 30 % udvikler kliniske tegn på endokrin, infiltrativ oftalmopati, 5-10 % har sværere øjenforandringer 5
  • Endnu sjældnere er prætibialt myxødem
  • Tilstanden kan optræde familiært

Graves sygdom, typiske kendetegn

  • Yngre patient
  • Thyreotoksikosesymptomer
  • Diffus forstørret skjoldbruskkirtel (ofte med karlyd)
  • Exophthalmus
  • Diffust struma og exophthalmus giver meget høj sandsynlighed for Graves’ sygdom

Graves’ sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre personer. Sygdommen er et eksempel på en såkaldt  autoimmun sygdom, hvor årsagen til antistofdannelsen er ukendt. Skjoldbruskkirtlen er som regel diffust forstørret. Halvdelen udvikler let påvirkning af øjnene. Tilstanden kan optræde familiært og være forbundet med andre autoimmune sygdomme.

Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge

FAIM er patientforening for Graves sygdom og autoimmune sygdomme.

Diskussionsgruppe: https://www.facebook.com/groups/Graves.autoimmunesygdomme

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

Bliv medlem af FAIM


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk