Hvad er autoimmune sygdomme?

En autoimmun sygdom, er en sygdom der “fejlagtigt” går til angreb på kroppen.

Der er ikke nogen klar og entydig definition af, hvad en autoimmun sygdom er. Mange sygdomme bliver kaldt autoimmune, blot fordi der er fundet autoantistoffer ved sygdommen.

Immunsystemet er et meget kompliceret system, som består af mange celler, proteiner og hormoner, som arbejder sammen om hovedopgaven – at bekæmpe infektioner. En del af immunsystemet danner antistoffer mod de mikroorganismer, som trænger ind i kroppen.

I nogle tilfælde tager immunsystemet desværre fejl og angriber et eller flere organer.

Hvor hyppig er en autoimmun sygdom?
Hyppigheden af autoimmune sygdomme svinger fra hyppige (som fx diabetes og kronisk leddegigt) til meget sjældne sygdomme.

Hvorfor får man en autoimmun sygdom?
Vi ved meget lidt om, hvorfor disse sygdomme opstår. Der eksisterer en del teorier om det, men ingen af disse kan overbevisende forklare alle sygdomme. Specielt kan det være svært at forklare, hvorfor sygdommene fortsætter (ikke alle gør det).

Hvad er symptomerne på autoimmune sygdomme?
Der er mange autoimmune sygdomme (100+), og der kan ikke udpeges særlige symptomer, som deles af hele gruppen af sygdomme.

Hvordan stilles diagnosen?
I langt de fleste tilfælde er det personens sygehistorie, som giver mistanke om, at der kan være tale om en autoimmun sygdom. Herefter vil undersøgelse af patienten i nogle tilfælde yderligere støtte denne mistanke. Blod- og vævsprøver kan være med til at stille diagnosen.

Hvilken behandling er der?
Behandlingen varierer fra sygdom til sygdom. Men som regel er der brug for at dæmpe det overreagerende immunsystem.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre en autoimmun sygdom?
Årsagerne til autoimmune sygdomme kendes ikke, og der kan ikke siges noget generelt om forebyggelse.

Organspecifik – ikke-organspecifik
Oftest bliver autoimmune sygdomme inddelt i organspecifikke eller ikke-organspecifikke typer.
I organspecifik er det typisk ét organ der er ramt, såsom skjoldbruskkirtlen (Hashimotos) og bugspytkirtlen (Type 1 diabetes).
I ikke-organspecifikke er det generelt spredt ud over hele kroppen. Såsom leddegigt og lupus (SLE).

Er autoimmune sygdomme arvelige?
Arveligheden afgøres af genetiske træk, der er ganske almindelige i 20 procent af befolkningen.
Arvelighed alene afgør det ikke, men familier med autoimmune sygdomme, bør altid informere lægen om dette, når der skal stilles diagnoser.

Hvor mange danskere har en autoimmun sygdom?
Der er ikke konkrete tal, men baseret på udenlandske undersøgelser, er der cirka 20 procent danskere der lider af autoimmune sygdomme (over 1 million).
75 procent af de ramte er kvinder.

Der er flere end 100 forskellige typer af autoimmune sygdomme!
Nogle af de mest “kendte” er:
Type 1 diabetes, psoriasis, Hashimotos, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, leddegigt, Sclerose (MS), Graves, Lupus, Addison, Cøliaki, Sjøgrens, Alopecia…. og mange flere.