Opticus neuritis

  • Synsnervebetændelse (Opticus neuritis) er en inflammation af synsnerven, som opstår uden nogen kendt ydre påvirkning
  • Synsnervebetændelse medfører oftest svær påvirkning af det skarpe syn, som dog bliver bedre af sig selv inden for et par uger
  • Afhængig af årsagen kan der i nogle tilfælde behandles med binyrebarkhormon og i andre tilfælde med interferon
  • I halvdelen af tilfældene er synsnervebetændelse et forvarsel om senere udvikling af dissemineret sklerose

Synsnervebetændelse kaldes i fagsproget også for opticusneuritis. Det er en inflammation i synsnerven, som er den nerve, der sender synsindtrykket fra øjet til hjernen. I de fleste tilfælde er der tale om en såkaldt demyeliniserende tilstand – hvilket vil sige, at isoleringen (myelinet), som omgiver nervetrådene, ødelægges.

Inflammationen kan optræde som en isoleret episode eller som et led i dissemineret sclerose. Der opstår pludselig synsnedsættelse, som regel kun på det ene øje.

Synsnedsættelsen kan være af varierende sværhedsgrad, helt ned til, at der kun er bevaret evne til at skelne lys.

Synsnedsættelsen indtræder i løbet af timer til dage. Der er ofte smerter og ømhed af øjet, når det bevæger sig.

Hvor hyppig er synsnervebetændelse?

Tilstanden er forholdsvis sjælden med skønsvis 1-5 nye tilfælde per 100.000 indbyggere per år. Tre ud af fire personer, som får sygdommen, er kvinder.

Sygdommen starter som regel mellem 20 og 50 årsalderen. Tilstanden er ensidig i 75 % af tilfældene.

I sjældne tilfælde kan synsnervebetændelse ramme børn.

Hvorfor får man synsnervebetændelse?

Ved opticusneuritis er det ikke bakterier eller virus som er årsag til inflammationen i synsnerven, men et angreb fra kroppens eget immunforsvar ved en såkaldt autoimmun reaktion. Synsnerven bliver irriteret og svulmer op, hvorfor den ikke kan fungere normalt. Årsagen til, at dette sker, er ukendt.

I ca. halvdelen af tilfældene vil opticusneuritis være et forvarsel om senere udvikling af dissemineret sclerose(DS). Andre, men langt sjældnere årsager, er reaktioner på forskellige giftstoffer, medicinmisbrug, alkoholisme, gigtsygdommene;  lupus erytematosus disseminatus, sarkoidose eller eftervirkninger efter bid fra en skovflåt.

Hvad er symptomerne på synsnervebetændelse?

Nedsættelse af det skarpe syn, samt smerter ved øjenbevægelser.

Hvordan stilles diagnosen?

En historie med pludseligt uvarslet synstab på det ene øje giver mistanke om diagnosen. Hos mange patienter angives også smerter og ømhed ved bevægelse af øjet. Det er nødvendigt med en hurtig undersøgelse på en øjenafdeling for at stille en sikker diagnose og for at udelukke andre sygdomme. På sygehuset vil man ofte foretage skanning – CT-skanning af hjernen MR skanning, af hovedet, undersøgelse af rygmarvsvæsken samt tage forskellige blodprøver.

Hvordan behandles synsnervebetændelse?

Afhængig af resultaterne af skanning og blodprøver kan tilstanden i nogle tilfælde blive behandlet med binyrebarkhormon i andre tilfælde med interferon, og en række nyere præparater anvendes på forsøgsbasis. Disse behandlinger kan i bedste fald kun hindre, at forløbet bliver helt så alvorligt, som det ellers ville have blevet, men kan ikke kurere sygdommen.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Synet kommer næsten altid tilbage i løbet af dage til uger, men i nogle tilfælde kan der gå flere måneder før alle symptomer er forsvundet. 95 % genvinder et normalt syn, og kun i sjældne tilfælde fører tilstanden til varigt synsnedsættelse.

Hos børn er synsprognosen bedre end hos voksne. Risikoen for at udvikle dissemineret sclerose senere i livet er mindre hos børn end hos voksne, og det samme gælder tilbagefald af sygdommen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre synsnervebetændelse?

Der findes ikke nogen forholdsregler mod at få synsnervebetændelse. Når man har fået tilstanden kan behandling i mange tilfælde mildne forløbet.

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

 

Bliv medlem af FAIM


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk