Nyhedsbrev fra FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme (oktober 2024)
|
Toiletkortet – eller et FBI-kort
Jeg forestiller mig altid at Toiletkortet er et FBI kort. FBI! Jeg skal have adgang til baglokalerne! Og så får jeg det.
Livet med Autoimmune Sygdomme, kan være svært nok i sig selv. Så når der kommer en hjælpende håndsrækning i form af et Toiletkort, som kan gøre hverdagen en anelse lettere, da modtager jeg det særdeles gerne.
Jeg har haft Toiletkortet i fire år nu. Da jeg modtog det i sin tid, gik der 6 måneder inden jeg benyttede det første gang. Jeg kunne ikke få mig selv til at bruge det. Af skam, af frygt for andres reaktion og bare det at jeg – mig, jeg havde denne her ekstra brug for hjælp.
…
20 mio. kroner til forskning i autoimmun sygdom
Anonym kvinde donerer 20 millioner kroner til forskning i sygdommen MCTD, der især rammer unge kvinder.
Voldsom udmattelse, smerter i led og eventuelt vejrtrækningsbesvær.
Det er nogle af symptomerne på den relativt sjældne, kroniske sygdom MCTD (Mixed Connective Tissue Disease), som hvert år rammer cirka 40 danskere, hvoraf de fleste er kvinder.
Men på trods af, at man har kendt til den alvorlige sygdom siden 1972, er det stadig sparsomt med viden om, hvordan og hvorfor MCTD opstår – og ikke mindst hvordan man behandler den.
Læs evt. mere: klik her
Professor Tine Jess modtager Erhoff Prisen 2024
Professor Tine Jess, der leder det nationale grundforskningscenter PREDICT på Aalborg Universitet i København, modtager Erhoff Prisen 2024.
Tine Jess modtager prisen som en anerkendelse af hendes ekstraordinære og internationalt anerkendte forskning i inflammatoriske tarmsygdomme.
På blot tre år har Tine Jess gjort PREDICT til et internationalt anerkendt center med medarbejdere fra seks kontinenter og samarbejde med førende institutioner som Harvard, UCSD og the Francis Crick Institute. Det er delvist takket være den unikke adgang til sundhedsdata, som vi har herhjemme.
Erhoff Prisen 2024 på 300.000 kr. bliver uddelt ved en ceremoni i København d. 27. september 2024.
Tine Jess er især kendt i IBD-regi (de Autoimmune Sygdomme – Crohns sygdom og colitis ulcerosa)
Fokus på Autoimmune Sygdomme
Diskussions- og hjælpegrupper på Facebook m.fl.
Støt FAIM
Bliv firmamedlem (vis, at dit firma støtter FAIMs arbejde med Autoimmune Sygdomme)
Bliv medlem (og/eller få mulighed for at modtage et toiletkort/sløjfe)
Ønsker du at blive samarbejdspartner, så kontakt os og hør nærmere om mulighederne – Skriv til: info@faim.dk
FAIM har dette MobilePay nummer: 98418
…
FAIM er patientforening for over 1 million danskere med Autoimmune Sygdomme – og relaterede sygdomme.
1 ud af 5 danskere – har mindst én autoimmun sygdom, og sammen med pårørende og nære, rammes millioner af danskere.
FAIM ønsker at øge kendskabet til de over 100 eksisterende Autoimmune Sygdomme, og deres indbyrdes sammenhæng, og fremme mere samarbejde og forskning på tværs af Autoimmune Sygdomme – og relaterede sygdomme.
Derfor har FAIM bl.a. stiftet National Autoimmune Sygdomme Dag og er medstifter af Nationalt Center For Autoimmune Sygdomme.
For at udbrede kendskabet til Autoimmune Sygdomme, uddeler FAIM hvert år Kick AS – Camilla Bloch Vorum prisen til en “autoimmun fighter”, der gennem hele året, offentligt, har været med til at sætte Autoimmune Sygdomme på dagsordenen.
FAIM har også stiftet Toiletkortet (Vi Viser Hensyn initiativet), der hver dag hjælper tusindvis af danskere – ved akut behov.
Hvis du har en autoimmun sygdom, så er du meget velkommen i diskussionsgruppen, hvor der også er links til andre diskussionsgrupper: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
Spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet kan sendes til: nyhedsbrev@faim.dk
Læs mere om FAIM: www.faim.dk
#AutoimmuneSygdomme #FAIM
Nyhedsbrevet:
Alle kan kvit og frit tilmelde sig, og afmelde sig nyhedsbrevet.
FAIM indhenter kun en gyldig e-mailadresse til formålet, mhp. modtagelse af det elektroniske nyhedsbrev.
Alle modtagere er anonyme, og afmelding af nyhedsbrevet kan nemt gøres.
Alternativt, kan FAIM kontaktes for hjælp.
|