Hidrosadenitis suppurativa (HS) forbindes med markant øget risiko for kræft

Patienter med den autoimmune hudsygdom hidrosadenitis suppurativa (HS) har 82 procent øget risiko for kræft, sammenlignet med den generelle befolkning. Det gælder for flere kræftformer, dog ikke hudkræft.

Der har tidligere været mindre undersøgelser, der har peget på sammenhængen mellem HS og kræft, og nu er der kommet tal på ved at sammenfatte data fra 11 studier med over 1 million deltagere.

Årsagen menes at være inflammation, ligesom det også er tilfældet ved fx Psoriasis (der også sættes i relation til kræft).

Læger der behandler HS, bør have den øgede kræftrisiko i baghovedet, mener Daniel Isufi (Afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.)
”Det er væsentligt, især når man møder en risikopatient med flere komorbiditeter. Det er også relevant i forhold til, at vi med tiden får adgang til mere avancerede lægemidler til behandling af HS, herunder biologiske lægemidler, som potentielt kan øge risikoen for kræft.”

Læs evt. mere:
https://link.springer.com/article/10.1007/s13555-026-01697-y#Abs1

https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/hovedhalskraeft/3994-hidrosadenitis-suppurativa-er-forbundet-med-markant-oget-risiko-for-kraeft.html

…..
www.AUTOIMMUNE.dk