Vi har brug for din hjælp, for at hjælpe dig.
For hvis du er en af de mange danskere, der uforskyldt – og ofte pga. sygdom, pludselig kan få akut behov for at komme på toilettet?
Så er det BLÅ toiletkort til for dig, og du får det helt gratis.
Især hvis du elsker festivaler, kræmmermarkeder og store arrangementer hvor mange skal på toilettet på samme tid?
Det BLÅ toiletkort kan være med til, at give dig den tryghed der gør, at du fx kommer ud og møder andre mennesker, hører musik eller finder et godt tilbud på et marked. For det BLÅ toiletkort er særligt velegnet til musikfestivaler, markeder og andre store begivenheder, hvor der kan være trængsel og lang ventetid ved toiletterne.
Der er stor forskel på de mange festivaler der findes, og et skrækscenarie fra en netop afsluttet musikfestival er: ”Der er alt for få toiletter til så mange mennesker, brugte 1/2 til en hel time i kø flere gange for at komme på toilettet.”
En anden musikfestival ved hvad det drejer sig om, og prøver at skabe den tryghed der gør, at alle føler sig velkomne: ”Vi anerkender brug af Toiletkort, og du kan altid henvende dig til vores personale på festivalpladsen, for akut adgang til toiletfaciliteter. Vi har aflåste toiletter og toiletter i personaleområder, som kan tages i brug med det samme, hvis behovet opstår.”
Eller som en tredje festival så fint udtrykker det: ”Vi skal hjælpe hinanden, så musikoplevelser bliver muligt for alle 😊”, for som en helt fjerde festival skriver: ”Ikke alt er synligt, så derfor støtter vi Toiletkortet.”
Flere musikfestivaler er enten afsluttet eller i gang, men mange kan nås endnu, fx Bork Festival og Smukfest der støtter brugen af toiletkort.
Det BLÅ toiletkort skaber tryghed, også selvom det ”kun” betyder, at man kan låne nøglen til et handicaptoilet – bare det er ledigt.
Så hvis du er arrangør for en festuge, musikfestival eller lignende større arrangement… så meld ud at I anerkender det BLÅ toiletkort og viser hensyn. Også selvom I har masser af toiletter, der altid er ledige. Det handler om vished og tryghed for jeres kommende gæster, før de køber billetter og glade tager hjemmefra for at møde jer.
Det BLÅ toiletkort kræver ikke medlemskab og er gratis.
Har du spørgsmål om det BLÅ toiletkort, så skriv til Toiletkortet@faim.dk og hvis du vil læse mere om det BLÅ toiletkort, så se her: https://www.toiletkortet.dk/det-blaa-toiletkort-%f0%9f%92%99/
…..
Er der en musikfestival, kræmmermarked eller andre store begivenheder du gerne vil deltage i – men vælger IKKE at gøre?
Og er årsagen usikkerhed om toiletsituationen…
Så kontakt os – eller stedet du vil besøge. For så er det BLÅ toiletkort måske løsningen?