Bliv hjemme!!! (COVID-19)

Hvis du er i farezonen for enten at smitte andre, eller selv blive smittet.

Skal du ud af hjemmet, så er det fordi du har en meget god grund til det.
Enten er du frivillig i forbindelse med Coronakrisen, du skal købe mad til dig selv eller andre, eller du har et arbejde el.lign. der ikke kan vente – og som er vigtigt for hele landet.

Hvad skal du gøre?

Nye anbefalinger
Hvis du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre
Følg rådene om håndvask og håndsprit. Vis hensyn og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter.

Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask
Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen
Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Hvordan kan jeg beskyttte mig selv, og alle andre?

Her er 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Alle informationer kan findes her (og nummeret til en Fælles myndighedshotline – ring hvis nødvendigt ): https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar

Situationen er alvorlig, og til alle der har en autoimmun sygdom, hvor behandlingen bl.a. involverer immundæmpende medicin, læs og følg ovenstående råd.

Til alle andre: gør det samme (og toiletpapir og hamstring af fødevarer er ikke løsningen).

Dette er ikke en øvelse…. men vi er sammen om det.