N: Skal man bruge mundbind?

Det er ikke alle der vil, bl.a. fordi opfattelsen er, at ens frihed bliver begrænset.

Reaktionen på dette er meget klar:
“Jeg synes, det er meget egoistisk, jeg synes, de tænker på sig selv og sit eget frihedsbehov. Og ligger dem, som kan blive meget syge af corona, i stikken”, understreger Vivian Alexandru til TV2 ØSTJYLLAND.

Bente Buus Nielsen, der er landsformand for FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme, oplevede de samme følelser i kroppen, som dem Vivian Alexandru havde, da hun så indslaget i går.

Bente Buus Nielsen arbejder nemlig til daglig med patienter, der på grund af deres sygdom ikke har noget frit valg, om de vil bære mundbind eller ej. Det kan koste dem en svær sygdomsperiode.

“Det er en egoisme, der overskrider alle grænser, synes jeg”, siger landsformanden for FAIM, Bente Buus Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Flere af FAIMs medlemmer, der er i risikogruppen for at blive alvorligt ramt af COVID-19, isolerer sig og er oprigtigt bange for at blive smittet, når de skal uden for døren.

Bente Buus Nielsen nævner også, at medlemmerne, ligesom alle andre danskere, har brug for at komme ud at handle og interagere med andre mennesker.

Derfor er det også en dyb skuffelse, der møder foreningen, når de hører, at et udpluk af danskerne nægter at beskytte sig med mundbind.
Lige nu har en gruppe på facebook – mod mundbind, flere end 8.000 medlemmer.

FAIMs anbefaling er: Brug mundbind (!)

Læs bl.a.: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kronikere-har-faaet-nok-det-er-meget-egoistisk

Eller se tv-indslaget: https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/08-10-2020/1930/syge-borgere-raser-mod-mundbindsskeptikere?autoplay=1#player

…..
FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme