N: Op mod 35 procent af alle patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) lider af depression eller angst

Det viser ny forskning fra grundforskningscenteret PREDICT ved Aalborg Universitet, Harvard Medical School og hospitalet Mount Sinai.

Over 50.000 danskere lever med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, såsom Crohns sygdom og colitis ulcerosa, og af dem er der op mod 35 procent der også lider af angst eller depression.

”Det er måske ikke så overraskende, at risikoen for depression og angst stiger lige efter en IBD-diagnose, som jo er en enorm livsforandring og en belastning på livskvaliteten. Men vi kan se, at risikoen er forhøjet længe efter diagnosen. Forskningen tyder også på, at depression i sig selv kan påvirke tarmsygdommen. Det skal understreges, at vi i den grad mangler viden om mekanismerne, så indtil videre er det kun indikationer.” (Tania Bisgaard – PREDICT)
Genetik og tarmmikrobiomet menes dog, at kunne spille en rolle.

Ud fra den forskning der foreligger, mener Tania Bisgaard at det bør give anledning til, at skærpe både lægers og patienters opmærksomhed på psykisk sygdom hos IBD-patienter.

Resultaterne er publiceret i Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology.

Læs evt. mere (engelsk): https://www.nature.com/articles/s41575-022-00634-6

…..
FAIM er patientforening for IBD (Crohns/colitis) og Autoimmune Sygdomme