Alopecia areata

Alopecia, hårtab

Definition

  • Alopecia areata
  • Pletvist hårtab, som debuterer pludseligt. Forekommer især hos yngre, og hos begge køn
  • Kan indebære en alvorlig belastning for selvopfattelse og livskvalitet
  • Hvis alt hår på hovedet tabes, betegnes tilstanden alopecia totalis, og hvis alt hår på kroppen tabes, bruges betegnelsen alopecia universalis

Forekomst

  • Ikke usædvanlig i almen praksis
  • Mænd og kvinder rammes lige hyppigt
  • Tilstanden kan forekomme i alle aldre, men optræder hyppigst blandt børn og unge, og knap halvdelen af tilfældene ses hos personer under 20 år
  • I løbet af livet udvikler ca. 1,7 % af befolkningen alopecia areata

Ætiologi og patogenese

Ætiologi

  • Årsagen er ukendt, og patogenesen er ikke klarlagt
  • Udløsende faktorer
    • Både miljøfaktorer (bl.a. infektioner) og psykisk stress har været foreslået som udløsende faktorer hos genetisk disponerede personer
  • Genetisk disposition
    • Er antagelig afgørende for udvikling af alopecia areata
    • Øget familiær forekomst ses især ved tidlig debut, og der er høj konkordans hos enæggede tvillinger
    • Association til autoimmune sygdomme som diabetes, vitiligo og hyper- eller hypothyreoidisme
    • Immunsuppresive medikamenter kan give forbigående genvækst af hår ved alopecia areata
  • Autoimmun sygdom?
    • Alopecia areata synes således at kunne være en organspecifik autoimmun sygdom
    • Lokale immunologiske forhold er også af betydning, idet udvikling af en alopeci-plet kan ske samtidig med genvækst af hår i en alopeci-plet et andet sted
    • T-lymfocytter synes at spille en vigtig rolle

Patofysiologi

  • Hårtabet ved alopecia areata forudgås af en markant øgning af andelen af hårfollikler i hvilefase (telogen fase)
  • Enkelte hår bliver dystrofiske og brækker og kan ses som “udråbstegn” i periferien af den hårløse plet
  • Når hårtabet har varet længe, bliver hårfolliklerne mindre og vækstfasen (anagen fase) kortere
  • Histologisk ses et peribulbært og intrafollikulært inflammatorisk celleinfiltrat rundt om hårfollikler i vækstfase, domineret af aktiverede T-lymfocytter, makrofager og langerhansceller
  • Det er uklart om forandringerne i hårfolliklerne forudgår eller efterfølger det inflammatoriske infiltrat

Disponerende faktorer

  • Andre sygdomme f.eks.
    • Hashimotos tyroidit
    • Perniciøs anæmi
    • Addisons sygdom
    • Vitiligo

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Hurtig debut og typiske kliniske fund

Differentialdiagnoser

  • Tinea capitis
  • Mandlig skaldethed, androgen alopeci
  • Hårtab efter infektion eller i barselsperiode
  • Diskoid lupus erythematosus
  • Trichotillomania (psykisk betinget hårudtrækning)
  • Medikamentelt induceret alopeci
    • F.eks. som følge af vitamin A, retinoider, antimitotiske stoffer, antikoagulantia, antityreoide midler, p-piller, allopurinol, propranolol, indometacin, amfetamin, salicylater, gentamicin, levodopa

Sygehistorie

  • Starter ofte med en eller nogle få møntstore pletter med hårtab, som gradvis bliver større i løbet af nogle uger
  • Skæg, øjenbryn og øjenlåg kan også rammes
  • Tilstanden kan også, undtagelsesvis, ramme hele hårbunden og kropsbehåringen (alopecia totalis, alopecia universalis)
  • Forløbet varierer stærkt, og mere end halvdelen af patienterne får håret tilbage spontant inden for seks måneder
  • Recidiv er ikke usædvanligt og enkelte forbliver pletskaldede i flere år

Kliniske fund

  • Pletvist hårtab, hvor området er cirkulært, helt glat og uden ardannelse
  • Små hår, 2-3 mm i længde, kan ses
  • Supplerende undersøgelser i almen praksis
  • Associationen til andre autoimmune sygdomme taler for, at man bør kontrollere, om der foreligger thyroideasygdom, evt. perniciøs anæmi

Andre undersøgelser

  • Biopsi er sjældent indiceret

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved total eller universel alopeci henvises til hudlæge. Det sammen gælder hvis patienten er meget psykisk påvirket af sygdommen – henvisning til dermatolog mhp vurdering kan undertiden have en psykologisk positiv effekt
  • Ved tab af øjenbryn eller vipper kan henvises til dermatolog med henblik på injektionsbehandling

Behandling

Behandlingsmål

  • Spontan helbredelse hos 80-90 %
  • Ved refraktær tilstand kan aktiv behandling være aktuel for at genvinde håret

Generelt om behandlingen

  • Som regel er det fornuftigt at være afventende med aktiv behandling, idet tilstanden er selvlimiterende
    • 80 % får fuldstændig genvækst af håret
  • Medikamentel behandling 5
    • Ved behov for behandling er de traditionelle behandlinger:
      • lokalsteroid
      • lokal injektion af steroid i huden
      • evt. minoxidil
    • En metaanalyse af effekten af lokal og systemisk behandling med kortikosteroider, lokalbehandling med minoxidil og ciclosporin, samt fotodynamisk behandling fandt, at ingen af disse behandlinger havde langtidseffekt
    • Immunosuppresiv behandling (systemisk) vil have en positiv effekt på hårnyvæksten, men er på grund af de væsentlige potentielle bivirkninger kun meget sjældent indiceret, og da kun i specialistregi

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Ikke noget specifikt

Medicinsk behandling

  • Langtidseffekt af behandling skal ikke forventes
  • Binyrebarkhormon (kortikoid)- injektioner i læsionen
    • Forbigående effektivt ved alopecia areata (hos voksne)
    • Ny hårvækst er almindeligvis synlig inden fire uger
    • Pas på bivirkninger: hudatrofi og hypopigmentering. Systemisk absorption
  • Potente binyrebarkhormon – (kortikosteroid) salver eller cremer
    • Forbigående effektive
    • Anvendes i 6 uger, herefter risiko for atrofi
  • Minoxidil liniment
    • Har en vis effekt hos 25-40 %, men kun så længe behandlingen pågår
    • Evaluér effekten efter tre måneder

Anden behandling

  • PUVA, psoralen plus UVA-lys
    • Forbigående effektivt
    • Recidiv ved seponering
  • Sensibilisering
    • Sensibiliseringsbehandling med efterfølgende gentagne eksponeringer for allergenet
    • Undertiden effektiv, men giver mange bivirkninger og er vanskelig at styre
    • Bør udføres i specialistregi, og tilbydes kun i enkelte klinikker/afdelinger
    • Der er aktuelt flere nye behandlinger undervejs, og behandlingsmulighederne forventes at øges inden for de kommende år 7

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Forløbet er varierende og mere end halvdelen af patienterne får håret tilbage spontant inden for 6-12 måneder
    • Pigmentændringer i hår efter genvækst kan forekomme
  • Recidiv er ikke usædvanligt og enkelte har hårtab gennem flere år

Prognose

  • Tilstanden er for de fleste selvbegrænsende
  • 80 % får fuldstændig genvækst af håret
  • Prognosen er dårligere, hvis tilstanden varer længere end et år, starter før puberteten eller hvis symptomerne er udtalte ved debut
  • Ca. 30-50 % vil senere få recidiv

Prædiktive faktorer

  • Følgende taler for dårlig prognose:
    • Samtidig forekomst af atopisk eksem
    • Tidlig debut (før pubertet)
    • Udbredt tilstand, total eller universel alopeci
    • Varighed mere end fem år
    • Involvering af de perifere dele af skalpen

Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge

…
Læs Mikkel Borums historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-mikkel-borum/
…

…
Læs Jette Brauns historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-jette-braun/
…

Der er over 100 forskellige slags Autoimmune Sygdomme.
Autoimmune Sygdomme hænger sammen, og over 20% af befolkningen har en autoimmun sygdom.
De er i kraftig stigning – og de kommer sjældent alene.

Marts er Awareness-måned for Autoimmune Sygdomme ❤

…

FAIM er patientforening for Alopecia og Autoimmune Sygdomme.

Diskussionsgruppe for Alopecia: https://www.facebook.com/groups/Alopecia.autoimmunesygdomme

Derm (hudsygdomme) og Autoimmune Sygdomme

Diskussionsgruppe for alle med Autoimmune Sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk