Hvad er autoimmune sygdomme?

En autoimmun sygdom, er en sygdom der “fejlagtigt” går til angreb på kroppen.

Der er ikke nogen klar og entydig definition af, hvad en autoimmun sygdom er. Mange sygdomme bliver kaldt autoimmune, blot fordi der er fundet autoantistoffer ved sygdommen.

Immunsystemet er et meget kompliceret system, som består af mange celler, proteiner og hormoner, som arbejder sammen om hovedopgaven – at bekæmpe infektioner. En del af immunsystemet danner antistoffer mod de mikroorganismer, som trænger ind i kroppen.

I nogle tilfælde tager immunsystemet desværre fejl og angriber et eller flere organer.

Hvor hyppig er en autoimmun sygdom?
Hyppigheden af autoimmune sygdomme svinger fra hyppige (som fx diabetes og kronisk leddegigt) til meget sjældne sygdomme.

Hvorfor får man en autoimmun sygdom?
Vi ved meget lidt om, hvorfor disse sygdomme opstår. Der eksisterer en del teorier om det, men ingen af disse kan overbevisende forklare alle sygdomme. Specielt kan det være svært at forklare, hvorfor sygdommene fortsætter (ikke alle gør det).

Hvad er symptomerne på autoimmune sygdomme?
Der er mange autoimmune sygdomme (100+), og der kan ikke udpeges særlige symptomer, som deles af hele gruppen af sygdomme.

Hvordan stilles diagnosen?
I langt de fleste tilfælde er det personens sygehistorie, som giver mistanke om, at der kan være tale om en autoimmun sygdom. Herefter vil undersøgelse af patienten i nogle tilfælde yderligere støtte denne mistanke. Blod- og vævsprøver kan være med til at stille diagnosen.

Hvilken behandling er der?
Behandlingen varierer fra sygdom til sygdom. Men som regel er der brug for at dæmpe det overreagerende immunsystem.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre en autoimmun sygdom?
Årsagerne til autoimmune sygdomme kendes ikke, og der kan ikke siges noget generelt om forebyggelse.

Organspecifik – ikke-organspecifik
Oftest bliver autoimmune sygdomme inddelt i organspecifikke eller ikke-organspecifikke typer.
I organspecifik er det typisk ét organ der er ramt, såsom skjoldbruskkirtlen (Hashimotos) og bugspytkirtlen (Type 1 diabetes).
I ikke-organspecifikke er det generelt spredt ud over hele kroppen. Såsom leddegigt og lupus (SLE).

Er autoimmune sygdomme arvelige?
Arveligheden afgøres af genetiske træk, der er ganske almindelige i 20 procent af befolkningen.
Arvelighed alene afgør det ikke, men familier med autoimmune sygdomme, bør altid informere lægen om dette, når der skal stilles diagnoser.

Hvorfor skal der forskes i autoimmune sygdomme?

Fordi:

  • 1 ud af 5 danskere har mindst én autoimmun sygdom – ofte flere (over 1 million danskere…).
  • Autoimmune sygdomme står på Top-10 listen over dødsårsager, for piger og kvinder under 64 år.
  • Samlet set er autoimmunitet på en tredjeplads på listen over de hyppigste årsager til død og invaliditet i Vesten.
  • 75% af de ramte er kvinder, men børn, unge og ældre kan alle blive ramt.
  • Op til 30% af alle kræftpatienter (cancer) har en autoimmun sygdom.
  • Autoimmune sygdomme hænger sammen, og der opstår klynger af relaterede sygdomme i familier.
  • Alle dele af livet påvirkes, barndom, forhold, uddannelse, job, økonomi… osv.


Der er flere end 100 forskellige typer af autoimmune sygdomme og yderligere 40 på “måske-listen”.
Nogle af de mest “kendte” er:
Type 1 diabetes, psoriasis, Hashimotos, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, leddegigt, Sclerose (MS), Graves, Lupus, Addison, Cøliaki, Sjøgrens, Alopecia…. og mange flere.

Se flere autoimmune sygdomme: https://www.faim.dk/sygdomsliste/