Ambassadør – Søren

Ambassadør for FAIM – Søren Frost Staal

Jeg har reddet mig en sjælden autoimmun sygdom, ved navn alopecia universalis!

Jeg er 32 år gammel og far til 3, som jeg har sammen med min kone, og vi bor i Spentrup ved Randers.
Til dagligt arbejder jeg med sales support, har altid været interesseret i kommunikation, og så elsker jeg at lege med de sociale medier.
Min sygdom begyndte for ca. 3 år siden, med en lille bar plet i højre side, som begyndte at vokse lidt! Jeg lod håret gro i 2 år for at dække det, og indenunder kom der flere og større pletter. I marts i år, tog jeg hele toppen med en trimmer, inden man kunne begynde for alvor at se det igennem 😄Her var det også gået i gang med at angribe håret på kroppen! For et par måneder siden tog det mine øjenvipper, og for ca. en uges tid siden gik det i mine øjenbryn! Mine negle flækker nu også utroligt nemt, og jeg har en konstant – dog mild kløen i nakken!
Når det så er sagt, lyder det værre end det er…

Søren Frost Staal