Fakta
•Akut hjernebetændelse skyldes enten virusinfektion eller en autoimmun reaktion
•De fleste tilfælde er milde med feber, hovedpine og lysskyhed, som ikke kræver behandling
•I Danmark er der omkring 100 alvorlige tilfælde med hjernebetændelse om året
•Symptomerne ved de alvorlige tilfælde er påvirkning af bevidstheden, konfusion, psykoser, talebesvær, lammelse og kramper
•Akut hjernebetændelse forårsaget af herpes simplex virus-1 og autoimmun reaktion kan behandles med medicin
Akut hjernebetændelse (encephalitis) er en betændelse i hjernen. Det skyldes som regel en nyopstået virusinfektion og sjældent bakterie.
Akut hjernebetændelse kan også være en autoimmun reaktion, der udløses på grund af en netop overstået infektion (postinfektiøs encephalitis). Sidstnævnte opstår, fordi hjernecellerne kan have stoffer på overfladen, der ligner den virus, som man netop har givet infektion.
Hjernehinderne, som omgiver hjernen, er ofte også betændte ved akut hjernebetændelse. Nogle gange dominerer symptomerne fra hjernebetændelsen, andre gange dominerer symptomerne fra hjernehinderne.
Som regel er virusinfektion i hjerne og/eller hjernehinderne en mild og ufarlig sygdom. Nogle gange kan sygdommen dog have et alvorligere forløb og kan ende med dødelig udgang.
Hvor hyppig er akut hjernebetændelse?
Hyppigheden af akut hjernebetændelse kendes ikke præcist, fordi mange tilfælde er milde. Alvorlig akut hjernebetændelse forekommer i Danmark hos omkring 100 personer om året.
I omkring halvdelen af tilfældene finder man ikke en præcis årsag. 30-40 af tilfældene skyldes autoimmun hjernebetændelse, og 10-15 tilfælde skyldes herpes simplex type-1 hjernebetændelse.
Hjernebetændelse af typen akut dissemineret encephalomyelitis (ADEM) er omtalt i egen artikel (Akut dissemineret encephalomyelitis)
Anti-NMDA receptor encefalitis er bl.a. karakteriseret ved:
•Prodrom med influenzalignende symptomer
•Akut psykose med hallucinationer og vrangforestillinger
•Epilepsi/anfald
•Bevægeforstyrrelser
Hvorfor får man akut hjernebetændelse?
Ved infektion i hjernen angriber virus eller bakterier hjernecellerne. Postinfektiøs hjernebetændelse er en autoimmun reaktion, hvor immunforsvaret reagerer på hjernecellerne, fordi disse kan have stoffer på overfladen, der ligner det virus, der var årsag til den netop overståede infektion. Den postinfektiøse hjernebetændelse opstår derfor dage til uger efter den oprindelige infektion er gået over. Dette er i modsætning til en hjernebetændelse med virus eller bakterier, som opstår i forbindelse med infektionen.
Hvad er symptomerne på akut hjernebetændelse?
Ved mild hjernebetændelse er feber, hovedpine og lysskyhed almindelige symptomer.
Ved alvorlig hjernebetændelse er symptomerne høj feber, bevidsthedspåvirkning, tiltagende forvirring, talebesvær, kramper samt lammelse af arme og/eller ben. Det er ikke altid muligt ud symptomerne at afgøre, om hjernebetændelsen skyldes infektion eller autoimmun reaktion.
Imidlertid opstår der ofte akut alvorlig psykose med hallucinationer og vrangforestillinger ved autoimmun hjernebetændelse med ufrivillige muskelsammentrækninger i ansigt og arm.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Psykose med hallucinationer og vrangforestillinger, ufrivillige muskelsammentrækninger i ansigt og arm, forvirring, talebesvær, kramper, lammelse af arme og/eller ben. Ved disse symptomer bør man kontakte læge med det samme.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved de alvorligere former for akut hjernebetændelse er hyppige symptomer feber, hovedpine, forvirring, og epileptiske anfald.
Forvirring kan arte sig som personlighedsforandring, hvor vedkommende ikke er til at kende igen, giver mærkelige svar på spørgsmål og virker påfaldende langsom. Endelig kan der opstå regelret psykose med hallucinationer og vrangforestillinger eller ufrivillige muskelsammentrækninger i ansigt og arm.
Der kan også opstå lammelser og talebesvær.
Hvis sygdommen først og fremmest giver symptomer fra betændelse i hjernehinder, er symptomerne som regel feber, hovedpine, kvalme og opkastninger, nogle gange lysskyhed og nakkestivhed.
Diagnosen stilles ved en lægeundersøgelse suppleret med blodprøver og undersøgelse af væsken rundt om rygmarven (cerebrospinalvæsken). Man vil ofte foretage e CT- og/eller MR-skanning af hjernen og et elektroencephalogram (EEG). EEG er en undersøgelse af hjernens elektriske signaler.
Autoimmun hjernebetændelse, hvor infektion med virus og bakterier er udelukket, kan i nogle tilfælde være forårsaget af ikke opdaget kræft. Det er derfor i nogle tilfælde nødvendigt at foretage en CT-skanning af brystkasse, mave og bækken samt en ultralyds-skanning af bækken hos kvinder og testikler hos mænd.
Hvilken behandling er der?
De milde tilfælde af akut hjernebetændelse kræver ingen behandling. Tilstanden går over af sig selv og efterlader sjældent nogen skade.
De fleste årsager til akut hjernebetændelse kan ikke behandles, men hjernebetændelse forårsaget af herpes simplex virus-type 1 og autoimmun reaktion kan behandles med medicin.
Hvordan er langtidsudsigterne?
De fleste hjernebetændelser forårsaget af virus har et mildt sygdomsforløb og efterlader ingen varig skade.
Alvorlige hjernebetændelser med svær påvirkning af bevidstheden, kan efterlader varig mén og kan i værste fald være dødelige.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre akut hjernebetændelse?
Vaccination mod blandt andet mæslingevirus har nedsat hyppigheden af akut hjernebetændelse, fordi hjernebetændelser forårsaget af mæslinger tidligere ikke var usædvanligt.
FAIM er patientforening for: Autoimmun encefalitis
Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
Neuro (nervesygdomme) og Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Neuro.autoimmunesygdomme/
Bliv medlem af FAIM: https://www.faim.dk/bliv-stoettemedlem/
…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk