Autoimmun hepatitis

Autoimmun hepatitis er en kronisk inflammatorisk leversygdom, kronisk hepatitis. Sygdommen er kendetegnet ved typiske celleforandringer i leverbiopsi (vævsprøve udtaget fra leveren) og karakteristiske blodprøvesvar. Årsagen til sygdommen er ukendt.

Tilstanden blev første gang beskrevet omkring 1950. Selv om mange forskellige navne er sat på tilstanden, er “autoimmun hepatitis” den mest accepterede betegnelse.

For at stille diagnosen må andre leversygdomme udelukkes som årsag til de abnorme blodprøvesvar. Dette gælder eksempelvis sygdomme som kronisk virushepatitis, alfa-1-antitrypsinmangel, Wilsons sygdom,primær hæmokromatose, medikamentinduceret leversygdom, non-alkoholisk steatohepatitis, primær skleroserende kolangitis og primær biliær cirrose.

Variant syndrom

Der findes en række overlap-, blandet eller variantsyndromer som har lignende symptomer som autoimmun hepatitis, bl.a. primær biliær cirrose eller primær skleroserende kolangitis.

Hvad skyldes autoimmun hepatitis?

Dette er en sjælden sygdom med ca. 100 nye tilfælde om året i Danmark. Den rammer oftest kvinder (75 %) og ses især inden 20 års alderen og efter kvindens overgangsalder.

Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker rammes af denne tilstand. Man tror, at det er en kombination af medfødte (genetiske) anlæg og miljøfaktorer, der tilsammen udløser sygdommen. Virus, medicin og urter er foreslåede som sådanne miljøfaktorer.

Hvad er symptomerne på autoimmun hepatitis?

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Lægens undersøgelse kan være normal – men i nogle tilfælde findes forstørret lever. Ligeledes kan der opstå gulsot, og man kan blive alment påvirket – herunder træt.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis andre leversygdomme er udelukkede som årsag til abnorme laboratoriefund/prøver, kan man – ofte med en vævsprøve fra leveren – stille diagnosen autoimmun hepatitis.

Sygehistorien

Sygdommen kan vise sig på flere måder, og forløbet kan være præget af både øget og nedsat aktivitet. Nogle mærker meget lidt til sygdommen. Andre udvikler leversvigt. Symptomerne kan omfatte træthed, nedsat appetit, kvalme, mavesmerter og hudkløe. Dette er symptomer, som imidlertid også kendetegner en lang række andre sygdomme. De vil derfor sjældent kunne give mistanke om autoimmun hepatitis alene.

Det er også almindeligt, at leddene kan blive ømme ved denne tilstand. Hvis sygdommen begynder med en akut, alvorlig episode er det mest sandsynligt, at sygdommen har været til stede i kroppen i et stykke tid, uden at man har mærket det. I nogle tilfælde opdages sygdommen først, når komplikationerne til sygdommen viser sig (levercirrose).

Det er ikke usædvanligt, at sygdommen viser sig under eller lige efter en graviditet. Undersøgelsen hos lægen kan imidlertid være normal. Undersøgelsen kan dog også – som nævnt ovenfor – afsløre forstørret lever eller milt, gulsot eller andre symptomer og tegn på kronisk leversygdom

Andre undersøgelser

Blodprøver er som regel ikke nok til at stille diagnosen. Man må ofte udtage en vævsprøve fra leveren. Fund ved denne vævsprøve kan være karakteristiske, men de kan være umulige at skelne med sikkerhed fra andre kroniske hepatitis-tilstande.

Hvis din læge mistænker, at du har denne sygdom, vil du blive henvist til en specialist i hepatologi/gastroenterologi med henblik på videre undersøgelser.

Hvordan behandles autoimmun hepatitis?

Autoimmun hepatitis kan fører til skrumpelever (cirrose) og leversvigt. Behandlingen kan forhindre eller udsætte denne udvikling. Sværhedsgraden af sygdommen kan være forskellig. Derfor skal behandlingen tilpasses sværhedsgraden. Lægerne skal også tage hensyn til patientens alder. Hovedbehandlingen består som regel af binyrebarkhormon og et andet lægemiddel, azathioprin, der dæmper immunsystemet. De fleste har behov for behandling i mange år, op til livslang behandling for at undgå tilbagefald.

Behandlingen kan give bivirkninger som ved anden behandling med binyrebarkhormoner, men kan oftest kontrolleres, idet man altid søger at give mindst mulige dosis af binyrebarkhormon.

Målet med behandlingen er at få sygdommen under kontrol og undgå udvikling af skrumpelever. De fleste oplever, at sygdommen er under kontrol i løbet af de første 18 måneder af behandlingen, 80 % oplever, at sygdommen kommer tilbage i løbet af de første 3 år. Når sygdommen er under kontrol, vil fortsat vedligeholdsbehandling med azathioprin være gunstig hos omkring 90 %.

Der findes forskellig typer medicin, der kan forsøges i behandlingen af sygdommen som fx tacrolimus, everolimus, sirolimus og mycophenolat mofetil. Effekten af denne behandling er dog ikke lige veldokumenteret. Sygdommen vil hos nogle udvikle en så betydende leverskade, at en levertransplantation kan blive nødvendig.

At leve med autoimmun hepatitis

Autoimmun hepatitis er en kronisk sygdom, som har en tendens til gradvist at forværres. Forløbet kan ofte være svingende – med gode og dårlige perioder. Tilstanden kan med tiden forårsage skrumpelever eller mere sjældent kræft i leveren ( primært hepatocellulært karcinom). Disse komplikationer medfører, at man skal gå til jævnlig ambulant kontrol.

Hos nogle personer kan sygdommen være helt rolig i måneder eller år efter behandling. Det er vigtigt med opfølgning og kontroller hver 3.-6. måned. På den måde kan behandlingen straks kan genoptages, hvis sygdommen blusser op igen.

Over 90 % er i live og har ikke haft behov for levertransplantation 10 år efter, at diagnosen blev stillet.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre autoimmun hepatitis?

Der er ikke noget, som man selv kan gøre for at undgå en autoimmun sygdom.

……

Autoimmun hepatitis er bl.a. set sammen med:

Colitis ulcerosa, Lichen Planus, Primær skleroserende kolangitis, Crohns sygdom, Sjøgrens syndrom, Leddegigt, Diabetes T1D, Cøliaki, Lupus, Vitiligo, Myasthenia gravis.

Der er en sammenhæng – over 100 forskellige sygdomme, med én ting til fælles: de er autoimmune.

Facebookgruppe – Autoimmun hepatitis:
https://www.facebook.com/groups/AutoimmunHepatitis.autoimmunesygdomme/

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

Bliv medlem

 …
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk