Hvad er børnegigt?
Børneleddegigt/børnegigt (juvenil idiopatisk artritis/reumatoid artritis) er en sygdom hos børn og unge under 16 år, som giver hævede, betændte, stive og smertefulde led.
Forskellige typer børneleddegigt
Man skelner overordnet mellem 5 typer børneleddegigt:
Oligoartikulær børneleddegigt
Oligo betyder få, og artikulær at det har med led at gøre. Leddegigt kaldes oligoartikulær, hvis der er færre end 5 led involveret, når sygdommen begynder. Dette er den hyppigste form for børneleddegigt.
Det er mest små børn i 3-4-årsalderen, som får sygdommen, og de fleste er piger.
Polyartikulær børneleddegigt
Poly betyder flere, og ved polyartikulær børneleddegigt er der 5 eller flere led, som er angrebet, når sygdommen begynder.
Det er den type børneleddegigt, som mest ligner den voksne form af leddegigt (kronisk leddegigt (reumatoid artritis)).
Sygdommen er hyppigst i 10-15-årsalderen, og rammer også hyppigst piger.
Systemisk børneleddegigt
Ved systemisk børneleddegigt er ledsmerter kun et af mange mulige symptomer. Mange organer i kroppen kan blive angrebet.
Dette er den mest alvorlige type børneleddegigt, men også den mest sjældne form, som uvist af hvilken årsag gennem flere år har været faldende.
Entesitrelateret børneleddegigt
Ved entesitrelateret børneleddegigt er de typiske symptomer ledsmerter og hævelse over senetilhæftninger, f.eks ved akillessenen m.m, samt rygsmerter. Det er altså nogle andre led, der er ramt, end ved klassisk børneleddegigt.
Denne type rammer typisk i 12-13-årsalderen, og er også relativt sjælden tidligere i barndommen.
Ofte hænger denne type gigt sammen med en bestemt vævstype, som kaldes HLA-B27, og med andre betændelsessygdomme i familien som gigt i ryggen og evt. tarmsygdomme.
Psoriasisrelateret børneleddegigt
Ved psoriasirelateret børneleddegigt kan alle led rammes, og sygdommen kan ligne alle de 3 ovenstående (på nær den systemiske form).
Denne type gigt er yderst sjælden hos børn, for det er et krav, at barnet/den unge selv har psoriasis, eller at en slægtning i direkte linje (en forælder) har det.
Hvad er symptomerne på børneleddegigt?
De forskellige typer af børneleddegigt arter sig forskelligt. Nogle symptomer er imidlertid fælles.
Ved alle formerne er det sædvanligt at:
•Der er hævelse, smerte og stivhed i led
•Stivheden oftest er værst om morgenen og efter perioder uden bevægelse og bliver mindre hen ad dagen
•Hævelsen kun kan ses udefra, hvis leddet er synligt – det vil sige fx knæled, albueled m.m.
Symptomerne kommer og går. I perioder kan barnet være helt uden gener, mens andre perioder er præget af betydelig forværring.
Ofte bliver de ramte børn irritable, og de beskytter leddene ved at nægte at gå, ved at hinke eller ved at undgå at bruge leddet.
Børn, som får kronisk leddegigt, mens de vokser, vil ofte have forsinket vækst. Det vil sige, at de vokser langsommere, end det normale for alderen.
Hvis man er velbehandlet i dag medicinsk, vil langt de fleste ikke opleve forsinket vækst.
Der findes flere symptomer, men de er specifikke for de enkelte typer af børneleddegigt.
Oligoartikulær børneleddegigt symptomer
Denne type børneleddegigt omfatter færre end 5 led. Ofte er det kun ét led, som er angrebet i begyndelsen, for det meste knæet.
Andre led, som ofte angribes, er ankler, albuer, kæbeled, fingre og nakke. Hofteleddet er sjældent angrebet.
Symptomerne optræder for det meste ikke i de samme led på begge sider af kroppen.
Børn med denne type gigt er udsatte for at få specielle øjenbetændelser (iritis, iridocyclitis og uveitis), som ikke altid giver symptomer. Øjenbetændelserne kan alligevel være skadelige, og man skal derfor have foretaget øjenundersøgelser flere gange årligt.
Polyartikulær børneleddegigt symptomer
Polyartikulær børneleddegigt ligner voksenleddegigt. 5 eller flere led er angrebet, og for det meste er det de samme led på begge sider af kroppen.
De led, som oftest bliver betændte, er:
•Fingerled
•Knæled
•Hofteled
•Nakke
•Kæbe
Små knuder under huden (reumatiske noduli) forekommer hyppigt.
Systemisk børneleddegigt symptomer
Ved denne form for leddegigt er det for det meste andre symptomer end ledsmerterne, som dominerer. De fleste har tidspunkter med høj feber flere gange dagligt med feber omkring 40 grader, og barnet kan virke meget sygt med et billede der kan minde om alvorlig infektion.
Ofte får børnene et rødrosa udslæt, som kommer og går. De er præget af sygdommen med træthed, mavesmerter og manglende appetit. En række indre organer kan blive angrebet, og hurtig medicinsk behandling er vigtig.
Hvordan stilles diagnosen?
•Børneleddegigt kan ofte være vanskelig at påvise. Der er mange forskellige sygdomme, som kan give de samme symptomer (smertefulde, stive led)
•Ultralydsskanning og MR-skanning er idag blevet et vigtigt supplement i at stille diagnosen
•Blodprøver kan også give et fingerpeg, også for at udelukke andre årsager til symptomerne
Hvorfor får man børneleddegigt?
I lighed med den voksne form for leddegigt er årsagen til børneleddegigt ukendt. Der er meget viden om, hvad som sker i kroppen, når sygdommen først er begyndt, men ikke hvorfor den starter.
Mange forskere er af den opfattelse, at sygdommen skyldes en kombination af flere forhold, ligesom det gør hos voksne med gigt (se årsager til leddegigt).
Den mest fremtrædende teori går ud på, at personer, som får leddegigt, har bestemte gener, som disponerer til sygdommen. Når de udsættes for en bestemt type infektion med virus eller bakterier, vil immunforsvaret i kroppen ved en fejltagelse sætte et angreb i gang mod kroppens egne led.
Der er mange myter om årsagerne til børneleddegigt, og en del forældre får skyldfølelse, når barnet får sygdommen.
Man ved imidlertid med stor sikkerhed, at følgende faktorer ikke har nogen som helst sammenhæng til børneleddegigt:
•Kost
•Klima
•Skader
•Sygdomme under graviditeten
•Fødselsskader
Er børneleddegigt arveligt?
Sygdommen går ikke direkte i arv, men risikoen for at blive ramt af sygdommen er større, hvis én af barnets forældre har været ramt af den.
Hvordan behandles børneleddegigt?
De vigtigste mål i behandlingen af børneleddegigt er at lindre smerte, forbedre bevægeligheden, og at give barnet mulighed for at vokse og udvikle sig normalt.
For at undgå blivende følger af sygdommen er det meget vigtigt, at barnet får god og rigtig behandling. Det kræver tæt og langvarig opfølgning i samarbejde med kompetent læge og andet sundhedspersonale, som fysioterapeut og ergoterapeut.
Behandling med medicin
Behandlingen afhænger af, hvilken type børneleddegigt, der er tale om:
•Ved den oligoartikulære form for gigt er det ofte tilstrækkeligt at bruge relativt milde typer medicin, som fx smertestillende medicin af den slags som kaldes NSAID. NSAID virker smertestillende og dæmper betændelsen og er sikre at anvende til børn i begrænset omfang efter lægens anvisning
•Ved polyartikulær og systemisk børneleddegigt er det ofte nødvendigt at bruge anden medicin som supplement til NSAID. Blandt de mest brugte er methotrexate og betændelseshæmmere (TNF-alfa hæmmere samt også nyere produkter). Indsprøjtning af binyrebarkhormon (kortikosteroider) direkte i leddene kan også være effektivt. Det er sjældent nødvendigt at bruge de stærkeste typer medicin, som benyttes ved voksenleddegigt
Anden behandling
Det er vigtigt, at de ramte børn, udover medicin, får regelmæssig fysioterapi for at forhindre, at leddene bliver stive. Ergoterapeuter kan bidrage med hjælpemidler som støttebandager, ledbeskyttere og udstyr, som gør daglige aktiviteter lettere.
En sjælden gang imellem kan der også være behov for kirurgisk behandling, hvis barnet har stærke smerter, eller der er fare for, at led kan blive ødelagt af sygdommen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Fysisk aktivitet er vigtigt for at bevare bevægeligheden i leddene.
Hvordan undgår børn at få eller forværre børneleddegigt?
Da årsagen til sygdommen ikke er kendt, kan den heller ikke forbygges. Medicinsk behandling er det mest effektive til at få sygdommen i ro og dermed undgå forværring.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis dit barn har ømhed, smerter og hævelse af led, bør du gå til lægen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
I begyndelsen af forløbet er det vanskeligt at forudsige, hvordan sygdommen kommer til at udvikle sig. Specielt de første år kan generne være meget varierende.
Enkelte kan blive helt raske i løbet af måneder, mens andre bliver mere og mere plaget. Efterhånden går sygdommen for det meste over i en mere stabil fase.
Generelt er prognosen ved børneleddegigt relativt god. Mange bliver sygdommen helt kvit.
Enkelte vil opleve perioder gennem voksenlivet, hvor de plages med stivhed og smerter i enkelte led, men for de allerfleste bliver problemerne meget mindre end hos dem, som har voksenleddegigt.
Prognosen varierer for de enkelte typer børneleddegigt. Blandt dem, som har den oligoartikulære form, vil op mod 70-90 % blive fuldstændig raske uden senfølger.
De børn, som har polyartikulær eller systemisk børneleddegigt, har noget større risiko for at få varige gener.
Er børneleddegigt farligt?
Sygdommen er ikke farlig, men kan være invaliderende hvis den ikke behandles tidligt og korrekt.
FAIM er patientforening for Børnegigt og Autoimmune Sygdomme
Diskussionsgrupper:
Børnegigt (juvenil idiopatisk artritis) og Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Juvenilidiopatiskartritis.autoimmunesygdomme
Reum (gigtsygdomme) og andre Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Reum.autoimmunesygdomme/
Alle Autoimmune Sygdomme:
https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
…..
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk