Crohns sygdom

  • Crohns sygdom er en betændelse i afgrænsede områder af mave-tarmkanalen
  • Betændelsen kan forekomme i alle afsnit af mave-tarmkanalen, men er hyppigst i den sidste (terminale) del af tyndtarmen (ileum) og i tyktarmen (kolon)
  • Tilstanden medfører, at der ofte udvikles forsnævringer, fistler, bylder og sår i tarmslimhinden og tarmvæggen
  • Hos 25 % ses kun kolitis (dvs. tyktarmsbetændelse), hos 50 % både kolitis og tyndtarmsbetændelse – og hos 25 % kun tyndtarmsbetændelse

Hvilke symptomer giver Crohns sygdom?

  • Symptomerne er mangfoldige og er bestemt af placering, udbredelse, sygdomsaktivitet og komplikationer
  • Tilstanden er ofte præget af mavesmerter, diarré og gener fra endetarmsområdet
  • Andre symptomer kan være luftafgang/rumlen i maven, kvalme, opkastninger, nedsat appetit og vægttab
  • Tilstanden forløber ofte med relativt få, men langtrukne symptomer
  • På langt sigt kan der opstå ernæringsproblemer

Årsager og forekomst

  • Årsagen er ukendt, men arvelige faktorer har betydning
  • Flere faktorer kan påvirke starten og forløbet af sygdommen
  • Immunapparatet spiller en helt central rolle
  • Tilstanden forekommer hos ca. 2 pr 1000 personer
  • Antallet af nye tilfælde er ca. 7 per 100.000 per år, højest i aldersgruppen fra 20-30 år

Hvordan stilles diagnosen?

  • Sygehistorien
  • Typiske radiologiske forandringer
  • Endoskopiske forandringer
  • Mikroskopiske forandringer i prøver fra betændt væv
  • I ca. 10-15 % af tilfældene er det ikke muligt at adskille Crohns sygdom fra colitis ulcerosa. Det kaldes da “indeterminate colitis” eller “IBD unclassified”

Hvordan behandles Crohns sygdom?

  • Rygeophør anbefales til alle med denne diagnose
  • Individuelt tilpasset og rettet mod
    • ernæring,
    • symptomlindring
    • lægemidler som begrænser sygdomsaktiviteten
    • evt. kirurgi
  • Ernæring
    • Tilstræber en god ernæringstilstand (inkl. vitamintilskud)
  • Symptomlindring
    • Reducerer smerter og diaré
  • Lægemidler
    • Som dæmper immunapparatet
    • Som forebygger tilbagefald
  • Kirurgi kan blive nødvendig

Sygdommens forløb

  • En kronisk sygdom som veksler mellem “gode” og “dårlige” perioder
  • Sygdomsforløbet er vanskeligt at forudse
  • Sygdomslokalisationen er ofte afgørende
  • Tilstanden giver ofte moderate gener, men kan blive akutte
  • Crohns sygdom hos børn har ofte et alvorligere forløb
  • Kvinder med Crohns sygdom kan have nedsat frugtbarhed

Hvordan er prognosen?

  • Prognosen er vanskelig at forudse, hos nogle “brænder” sygdommen ud
  • Sygdomslokalisation, betændelsesaktivitet og komplikationer påvirker prognosen ved aktiv sygdom
  • Ca. 45 % er symptomfrie på et givet tidspunkt, men næsten alle får opblussen indenfor en tiårig periode
  • Efter ca. 15 års sygdom ser det ud til, at mange er blevet symptomfrie, og behovet for tyndtarmskirurgi aftager

Diskussionsgruppe: https://www.facebook.com/groups/IBD.autoimmunesygdomme

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

 

Bliv medlem


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk