Er CAR T-celleterapi løsningen for Autoimmune Sygdomme?

Umiddelbart ser det ud til, at B-celler kan nulstilles… og der tales om en egentlig “helbredelse”.
For patienter der var løbet tør for behandlingsmuligheder, er dette tilfældet. De oplevede fuld remission.

Metoden (immunterapi) med CAR-positive levende T-celler, er allerede brugt i kræftbehandling, men behandlingsformen er måske også brugbar for Autoimmune Sygdomme?
Det lyder fantastisk, og er bestemt noget vi som patientforening vil følge meget nært.

Men… behandlingen er ny inden for området Autoimmune Sygdomme, og der vil altid være “noget” der overrasker. Bl.a. fik 14 ud af 15 patienter komplikationer med infektioner, og en enkelt fik alvorlig lungebetændelse og blev indlagt.

De tre sygdomsområder der blev testet på (med positive resultater), var Lupus (SLE), Myositis og Sklerodermi.

Forskerne bag resultaterne håber på, at der er tale om en kur – men anbefaler dog flere undersøgelser.

Læs evt. mere: https://ash.confex.com/ash/2023/webprogram/Paper180547.html

#AutoimmuneSygdomme #FAIM

FAIM er patientforening for Autoimmune Sygdomme