Hidrosadenitis Suppurativa

Hidrosadenitis er en betændelse omkring hårsækkene, oftest i armhulerne, men tilstanden kan også forekomme i lysken, omkring endetarmen samt under brysterne. Hidrosadenitis er i de fleste tilfælde en tilbagevendende lidelse. Gentagne infektioner kan resultere i ardannelser.

Hvor hyppig er hidrosadenitis?

Sygdommen er almindeligt forekommende. I en dansk undersøgelse fandt man, at 4 % af alle kvinder havde eller havde haft symptomer forenelige med hidrosadenitis.

Tilstanden er hyppigst fra puberteten og op til 40-års alderen.

Kvinder rammes 3-4 gange så hyppigt som mænd.

Hvorfor får man hidrosadenitis?

Der ser ud til at være en arvelig faktor. Desuden er der en hormonel komponent, og sygdommen forekommer kun hos voksne.

Betændelsen skyldes tilstopning af udførselsgange fra kirtlerne. Bakterier, som ellers er uskyldige, kan da give betændelse. Varme og fugtighed øger risikoen. Sygdommen forekommer oftere hos personer, der har eller har haft akne.

Hidrosadenitis optræder oftere hos overvægtige samt hos rygere. Tilstanden skyldes ikke dårlig hygiejne, og det smitter ikke.

Hvad er symptomerne?

Diagnosen er sjældent til at tage fejl af. Hidrosadenitis giver smerte, hævelse, rødme og mindre bylder i armhulen og/eller lysken. Tilstanden kommer meget ofte tilbage med nye udbrud over flere år. Med tiden kan der opstå ar.

Foto nedenfor viser et mildt tilfælde af hidrosadenitis i armhulen, hvor der ses mindre bylder.

Mildt tilfælde af svedkirtelbetændelse
Mildt tilfælde af svedkirtelbetændelse

Hvordan stilles diagnosen?

Gentagne infektioner, evt. med byldedannelse, i armhuler og lyske. I området ses ofte hudorme (komedoner).

Hvordan behandles tilstanden?

  • Milde og moderate tilfælde kan behandles med antibiotika i form af opløsning, creme eller salve lokalt på huden.
  • Akutte betændelser fører til hævelse, rødme, ømhed og kosmetisk generende sivning af pus. Sådanne akutte betændelsestilstande vil oftest blive behandlet med antibiotika i tabletform. Eventuelt kan det være aktuelt for lægen at åbne bylden, og sørge for at den bliver tømt. Men en sådan behandling forebygger ikke senere tilbagefald.
  • Ved hyppige udbrud anvendes langtidsbehandling med antibiotika, lokalt eller i tabletform.
  • For at forebygge at der kommer komplikationer anbefales det, at man vasker det betændte område med klorhexidinsæbe.

Andre behandlingsmuligheder

  • Svær hidrosadenitis kan behandles med kirurgi. Ved en operation fjernes hårsække i det betændte område. Operation kræver indlæggelse på sygehus og flere uger med efterfølgende sygemelding. Operation er den eneste behandling, som kan helbrede tilstanden i det pågældende område, men den kan ikke forhindre, at nye betændelser dukker op andre steder på kroppen. Operation giver sjældent et kosmetisk tilfredsstillende resultat.
  • Ny behandlingsmulighed er “biologisk behandling”, administreres i sygehusregi, gives som drop eller injektion. Behandlingen er lovende, men virker dog langtfra hos alle.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Sygdommen vender tilbage med nye udbrud over en årrække, men sværhedsgraden er meget varierende.

I de lette tilfælde kan symptomerne blive holdt helt nede med antibiotikabehandling lokalt på huden. I middelsvære og svære tilfælde henvises til hudlæge, som har flere behandlingsmuligheder (“biologisk behandling” med drop under indlæggelse, kirurgi, laserterapi, samt evt. behandling med anti-hormon og a-vitaminsyrepræparater).

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?

  • Rygestop, idet sygdommen er relateret til rygning
  • Vægttab, hvis man er overvægtig, idet sygdommen er relateret til overvægt
  • Tætsiddende, især syntetisk, tøj bør undgås.
  • Undgå varmt og fugtigt klima – hvis muligt.
  • Jævnlig behandling med afvaskning med klorhexidinholdig sæbe for at begrænse bakteriemængden lokalt.

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

 

Bliv medlem


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk