Kæmpecelle arteritis

Kæmpecelle arteritis er en betændelse (inflammation) i de kar, som fører fra legemspulsåren (aorta).

Hvor hyppig er kæmpecelle arteritis (temporal arteritis)?

Hvert år rammes ca. 1400 danskere af kæmpecelle arteritis. Antallet er stigende og forventes at stige yderligere, da andelen af ældre i Danmark bliver større. Sygdommen ses hyppigere i Skandinavien (og Minnesota, USA, med mange skandinaviske indvandrere) end i andre dele af verden.

Hvorfor får man kæmpecelle arteritis?

Årsagen til sygdommen er ukendt.

Hvad er symptomerne på kæmpecelle arteritis?

Symptomerne på kæmpecelle arteritis er feber, almen utilpashed, træthed, madlede blandt flere. Men det hyppigste symptom er en nyopstået hovedpine. Hovedpinen kan sidde mange steder i hovedet, og altså ikke kun i tindingeregionen (temporal regionerne). En del patienter klager over smerter i hovedbunden (“smerter i hårrødderne”). Nogle patienter har smerter, når de tygger. En mindre del har synsforstyrrelser, som kan resultere i, at personen mister synet på et øje eller begge. Det er vigtigt at vide, at der er tale om en såkaldt system-sygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke kun sidder et sted, hvilket de mange forskellige symptomer også viser.

En del personer har også symptomer på Polymyalgia rheumatica.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom på nyopstået hovedpine og eventuelle synsforstyrrelser.

Hvordan stilles diagnosen?

I mange tilfælde er diagnosen let at stille ud fra symptomerne nyopstået hovedpine, smerter ved tygning, og blodprøver med en meget høj blodsænkning. I disse tilfælde bestilles der en vævsprøve fra et blodkar i tindingeregionen (et meget lille indgreb), som i halvdelen af tilfældene viser forandringer, der er typiske for sygdommen. Manglende forandringer i prøven er ikke det samme som, at det ikke er denne sygdom. Forandringer i karvæggene er ikke til stede overalt, hvilket forklarer, at man ikke altid får de karakteristiske symptomer.

Nogle personer har ikke de klassiske symptomer (hovedpine), men har i stedet andre mere almene symptomer, som beskrevet tidligere. Hos disse personer er det ofte den høje blodsænkning, som leder til mistanke om sygdommen. Her er det også vigtigt med en vævsprøve fra tindingeregionen. Nye billeddiagnostiske metoder kan forhåbentlig være med til at stille diagnosen tidligere hos denne sidste gruppe.

Hvilken behandling kan tilbydes?

Prednisolon (binyrebarkhormon) gives for at dæmpe betændelsen (inflammationen). Ofte ses en dramatisk forbedring af tilstanden, når behandlingen sættes i gang. Mængden af Prednisolon skal trappes gradvist ned, og det er meget vigtigt at følge lægens anvisninger for at undgå alvorlige bivirkninger. Behandlingen er ofte nødvendig i 1-2 år. Nogle får tilbagefald, når de holder op med medicinen, og skal starte på ny med behandlingen.

Fordi langvarig brug af Prednisolon øger risikoen for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), bør der dagligt tages tilskud af kalcium og vitamin D. I nogle tilfælde kan det ikke undgås, at der udvikles osteoporose, som så bliver behandlet på vanlig vis.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Langtidsudsigterne er gode, hvis du får behandling for sygdommen. Synstab eller blindhed er en sjælden, men alvorlig komplikation, men det kan undgås ved rettidig behandling.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre kæmpecelle arteritis?

Da årsagen til kæmpecelle arteritis ikke er klarlagt, er det ikke muligt at forebygge sygdommen. Det vigtigste er at følge de lægelige anbefalinger vedr. medicinering, når man har fået stillet diagnosen. Det er også vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i den medicin, man får, så man undgår varige skader som følge af både sygdommen og medicinen.

Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge

FAIM er patientforening for kæmpecelle arteritis og Autoimmune Sygdomme.

Vaskulitis og andre Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Vaskulitis.autoimmunesygdomme/

Diskussionsgruppe for alle med Autoimmune Sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

Bliv medlem af FAIM


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk