Mikroskopisk kolitis

  • Mikroskopisk kolitis er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen. Sygdommen tilhører de såkaldte inflammatoriske tarmsygdomme og opdeles i to undergrupper: kollagen kolitis og lymfocytær kolitis
  • Diagnosen stilles ud fra vævsprøver udtaget fra tyktarmen
  • Symptomerne er vandige, store, ublodige diaré – typisk hos ældre personer
  • Behandlingen er i svære tilfælde periodevis medicinsk (budesonid) behandling

Hvad er mikroskopisk kolitis?

Mikroskopisk kolitis er en betændelsestilstand i tyktarmen. Tilstanden er karakteriseret ved langvarig, vandig, ublodig diaré, uden at der er infektion med bakterier eller virus. Røntgenundersøgelser er normale. Det samme gælder koloskopi (kikkert undersøgelse af indersiden af tarmen), som viser tilsyneladende normale slimhinder. Mikroskopering af vævsprøver fra tyktarmen viser imidlertid betændelsesforandringer – deraf navnet.

Hvor hyppig er mikroskopisk kolitis?

Mikroskopisk kolitis er indtil for nylig blevet anset som sjælden. Men det ser ud til, at mange har sygdommen, uden at den rigtige diagnose er blevet stillet. Mikroskopisk kolitis blev første gang beskrevet i 1976. Forekomsten af sygdommen ser ud til at være stigende. Dette skyldes formentlig delvist den øgede opmærksomhed på sygdommen. I en svensk undersøgelse blandt ældre personer fandt man, at helt op til 10 % af patienter med ublodig diaré, som fik lavet en kikkertundersøgelse, havde mikroskopisk kolitis. Personer med mikroskopisk kolitis synes generelt at tilhøre den ældre aldersklasse (ofte over 60 år).

Hvorfor får man mikroskopisk kolitis?

Årsagen til mikroskopisk kolitis er ukendt. Man tror, den skyldes en såkaldt immunologisk reaktion i slimhinden. Forskerne er usikre på, hvad der er den udløsende faktor – galde, giftstoffer, medicin eller mikrober? Det er således antydet, at medicin af typen NSAID og protonpumpehæmmere (syrehæmmende mavesårsmedicin) kan være delagtige i sygdommen. Forskerne har også set, at jo kraftigere betændelsen i slimhinden er, jo heftigere er også diaréen.

Mikroskopisk kolitis forekommer hyppigere hos personer med autoimmune tilstande så som ledbetændelser ( artritis), højt stofskifte ( hypertyreose), diabetes mellitus, Sjögrens syndrom, hudsygdommen sklerodermi og cøliaki. Forskerne har fundet, at op til 25 % af personer med cøliaki også har mikroskopisk kolitis, men de får det ikke bedre på glutenfri diæt, som mennesker med cøliaki ellers gør.

Hvad er symptomerne på mikroskopisk kolitis?

Hvis du begynder at få store vandige diaréer, som ikke indeholder blod – og disse ikke ophører efter få dage, så bør du kontakte din læge – for at få undersøgt afføringen for evt. sygdomsfremkaldende mikrober. Hvis generne vedvarer, vil din læge sende dig videre til en speciallæge i gastroenterologi (mave-tarmsygdomme).

Hvordan stilles diagnosen?

En vigtig opgave for lægen ved kronisk diaré er at udelukke andre årsager til langvarig diaré som colitis ulcerosa, Crohns sygdom, tyktarmskræft, divertikelsygdom og cøliaki.

Diagnosen stilles på grundlag af en sygehistorie med langvarig (flere uger) ublodig diaré med vandtynd afføring. Prøver taget fra afføringen afslører ikke bakterier som årsag til diaréen. Røntgen og koloskopi er normale, men vævsprøver fra tyktarmens slimhinde viser betændelse. Det er derfor vigtigt, at der udtages vævsprøver (biopsier), selvom tarmslimhinden ser helt normal ud, for ikke at overse diagnosen.

Hvordan behandles mikroskopisk kolitis?

Tilstanden går som regel over af sig selv, og behandling med medicin er i nogle tilfælde unødvendig. Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvilken behandling der hjælper bedst. Det kan blive nødvendigt at prøve antidiaré-midler.

Hvis man har voldsomme gener, kan det være nødvendigt at bruge betændelsesdæmpende medicin i flere måneder, som bruges ved kronisk tyktarmsbetændelse som colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Symptomerne går ofte over af sig selv, selv om man kan være meget generet. Forløbet varierer med skiftende bedring og forværring, som ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Prognosen er god hos de fleste. Det er ingen stigning i kræftrisiko eller dødelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre mikroskopisk kolitis?

Du kan ikke selv gøre noget for at undgå at få sygdommen. Men hvis du får stillet diagnosen, bør du tale med din læge, hvis du tager gigtpræparater (NSAID) eller får visse mavesyreneutraliserende medicin. Det skyldes, at disse to præparatgrupper – som nævnt ovenfor – formentlig indvirker på symptomerne. Man bør ligeledes begrænse sit forbrug af koffeinholdige drikke.

 

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme:
https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

Bliv medlem

Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk