Multipel sclerose

Hvad er multipel sclerose?
Multipel sclerose er en sygdom, hvor fedtcellernes isolering af nervefibre i hjernen og rygmarven også kaldet myelin, bliver angrebet. Nervefibre med myelin sender elektriske signaler hurtigere end nervefibre uden myelin. Når myelin bliver angrebet, opstår der forstyrrelser i nervesignalerne. Til sidst kan det ende med, at nervecellerne går til grunde. Angrebet på myelin i hjerne og rygmarv er det, som giver symptomerne ved multipel sclerose.

Afhængig af hvor i hjerne og rygmarv myelinet angribes, får man forskellige symptomer, som kan være:

Synsforstyrrelser – tågesyn, dobbeltsyn
Nedsat arbejdsevne og træthed
Balanceproblemer
Forstyrrelser i vandladningsfunktion
Forstyrrelser i seksualfunktioner
Stivhed eller delvis lammelse af muskler. Dette kan resultere i kramper, svækkede eller usikre bevægelser. Gangfunktionen bliver påvirket, og det kan blive vanskeligt at bruge hænderne
Unormale reaktioner på kulde og varme
Ændret følesans i huden

Hvor hyppig er multipel sclerose?
De fleste, der får multipel sclerose, er mellem 20 og 40 år
Flere kvinder end mænd får sygdommen
I Danmark er der omkring 16.000 personer med multipel sclerose
Forekomsten af multipel sklerose varierer meget i de forskellige dele af verden. I varme lande omkring ækvator er der en meget lav forekomst af multipel sclerose, mens den højest forekomst af multipel sklerose findes i Nordeuropa og Nordamerika
Enkelte etniske grupper har mindre forekomst af multipel sclerose. Forekomsten af multipel sclerose er meget lav blandt samer, indianere, inuitter og sigøjnere. Man kender ikke fuldt ud årsagerne til disse forskelle, men både klimabetingede og genetiske faktorer synes at bidrage

Hvorfor får man multipel sclerose?
Multipel sclerose er arvelig. Andre faktorer er også af betydning, men disse kendes ikke med sikkerhed. Det er muligt, at en virusinfektion kan være med til at sætte sygdomsprocessen i gang. Man ved dog ikke, hvilken slags virus det er, eller hvordan dette sker.

Hvad er symptomerne på multipel sclerose?
Det karakteristiske ved multipel sclerose er, at symptomerne kan være meget forskelligartede, lige fra påvirkning af sanser, muskler og til mere almen symptomer som træthed. Psykiske symptomer kan også opstå. Ofte får man et eller flere symptomer, som siden svinder efter nogle uger, for at der senere kan opstå nye symptomer et andet sted.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Symptomer som kommer spredt i tid forskellige steder i kroppen kan give mistanke om multipel sclerose. Uanset hvilket symptomer man oplever, som giver anledning til bekymring, kan det være en god ide at kontakte sin egen læge.

Hvordan stilles diagnosen?
Sygehistorien med de typiske symptomer hos forholdsvis unge mennesker vil ofte give lægen mistanke om sygdommen. Lægen vil dog ofte kun finde få symptomer på multipel sklerose ved en neurologisk undersøgelse tidligt i forløbet. Ved en neurologisk undersøgelse tester lægen, hvordan nervesystemet fungerer.

Med tiden bliver tegn på sygdommen mere tydelige.

MR-skanning af hjerne og rygmarv kan ofte påvise forandringer, som kan understøtte diagnosen.

Hvilken behandling er der?
Behandling og opfølgning af multipel sklerose bliver tilpasset den enkelte person.

Dels er der en forebyggende behandling. Man anvender i stigende grad en medicin, som kaldes interferon beta-1 eller glatirameracetat. Der er en række andre former for medicin, som kan forsøges. Herunder kan kortvarig behandling med binyrebarkhormon i høje doser bruges ved akutte forværringer.

Herudover er der behandling mod symptomerne. Dette kaldes symptomatisk behandling. Det kan være behandling af vandladningsproblemer, smerter og stivhed i muskler.

Hvordan er langtidsudsigterne?
Forløbet af sygdommen varierer betydeligt. De fleste har de første år et sygdomsbillede præget af forholdsvis akutte forværringer, med mere eller mindre fuld bedring mellem anfaldene. Omtrent halvdelen af patienterne vil efter en del år udvikle et sygdomsforløb med gradvis forværring og tiltagende tab af funktioner. Nogle få vil allerede have denne mere alvorlige sygdomsform fra start.

De fleste personer med multipel sklerose vil i løbet af en årrække udvikle større eller mindre funktionsnedsættelse. Hos en mindre del går det stærkt, og man udvikler svær funktionsnedsættelse over en kort årrække. Hos andre udvikles der aldrig betydende funktionsnedsættelse. De fleste midt imellem lever med sygdommen og begrænsninger i nogen grad.

For at kompensere for sygdommen, anbefaler man, at du motionerer og træner. Fysioterapi ser ud til at have en god effekt hos personer med multipel sklerose, og man får denne behandling gratis.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre multipel sclerose?
Man kan ikke gøre noget for at undgå at få multipel sclerose. Forebyggende medicin kan forsinke førløbet af multipel sklerose symptomerne.

Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge


Læs Lene Jaedekes historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-lene-jaedeke/


Læs Helle Skovgaard Bredkjær Pedersens historie: https://www.faim.dk/n-kampagne-helle-skovgaard-bredkjaer-pedersen/

Der er over 100 forskellige slags Autoimmune Sygdomme.
Autoimmune Sygdomme hænger sammen, og over 20% af befolkningen har en autoimmun sygdom.
De er i kraftig stigning – og de kommer sjældent alene.

Marts er Awareness-måned for Autoimmune Sygdomme ❤


FAIM er patientforening for multipel sclerose og Autoimmune Sygdomme.

Diskussionsgrupper på Facebook:
Sclerose: https://www.facebook.com/groups/Sclerose.autoimmunesygdomme

Neuro (nervesygdomme) og andre Autoimmune Sygdomme
https://www.facebook.com/groups/Neuro.autoimmunesygdomme/

Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/

Bliv medlem af FAIM


Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk