Psoriasisartrit er en tilstand med reumatisk ledbetændelse (artrit), en gigtsygdom, som ses hos personer med hudsygdommen psoriasis.
Psoriasisartrit kommer oftest snigende med hævelse, ømhed og nedsat bevægelighed i de led som er angrebet. De fleste, som får psoriasisartrit (ca. 70 %), har allerede hudsygdommen. I 15-20 % af tilfældene kommer hudsygdommen efter ledbetændelsen. Hos resten opstår hudsygdommen og ledsygdommen samtidigt. Blandt de, som får hudsygdommen først, opstår psoriasisartrit som regel ca. 10 år efter de første tegn på psoriasis, men der kan gå op til 20 år.
De fleste med psoriasisartrit er moderat plaget, men blandt dem med store gener kan sygdommen medføre et betydeligt tab i livskvalitet.
Hvor hyppig er psoriasisartrit?
Psoriasisartrit forekommer lige ofte hos kvinder og mænd. Omkring 2-3 % af befolkningen har psoriasis og mellem 10 op til 30 % af disse får psoriasisartrit. Sygdommen starter oftest mellem 30- og 40-års alderen.
Hvorfor får man psoriasisartrit?
Forskerne mener, at kroppens immunforsvar medvirker til, at der dannes en betændelse. Psoriasisartrit regnes altså som en såkaldt autoimmun sygdom. Vi antager, at sygdommen skyldes både arvelige (genetiske), miljømæssige og immunologiske faktorer. Tilstanden kan forløbe på forskellige måder. Forskerne har fundet, at ca. 70 % af patienterne har betændelser i de ydre led på hænder og fødder (såkaldt perifere led), mens ca. 30 % har hovedproblemerne fra ryg- og bækkenled.
Hvad er symptomerne på psoriasisartrit?
Hævede ømme yderled på fingre og tær.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Smerte fra andre led for eksempel hofteled
Hvordan stilles diagnosen?
Psoriasisgigt udvikler sig oftest over længere tid med ledsmerter, hævelse, ømhed og bevægelsesindskrænkning i de angrebne led. Desuden kan der opstå smerter ved senetilhæftninger og ledbånd, og patienten føler stivhed og svaghed. Tilstanden er som regel skævt fordelt (asymmetrisk) mellem de to kropshalvdele – i modsætning til kronisk leddegigt – og derudover er de yderste finger- og tåled ofte angrebet.
De fleste med psoriasisartrit har kun milde gener, mens andre kan have store og livsforringende gener. Ca. 20 % udvikler funktionstab med nedsat ledbevægelighed. Omfang og intensitet af ledbetændelsen behøver ikke at stå i forhold til omfanget af hudsygdommen.
Patienter med mild hudsygdom kan have betydelig ledsygdom. Betændelser i en hel finger eller tå (dactylitis) ses ofte (op til hos 30 %).
Andre fund som ses ved psoriasisartrit er negleforandringer, betændelsessygdom i øjnene, mundslimhinder, urinrørskatar og hælsmerter (betændelse i en senetilhæftning).
Der findes ingen specifik diagnostisk test for psoriasisartrit. Lægen ser ved undersøgelsen efter de typiske mønstre af ledforandringer, som psoriasisartritten giver. Det er vigtigt for lægen at vide, om du har eller har haft hudforandringer, som kan være psoriasis, eller om du har tilfælde med enten psoriasis og/eller psoriasisgigt i familien.
Typisk for gigt ved psoriasis er, at såkaldte leddegigt-prøver er normale. Blodsænkning, CRP og hæmoglobin (” blodprocenten”) kan give oplysninger om, hvor hidsig sygdommen er.
Røntgenbilleder af de angrebne led kan give typiske fund, men forandringerne kan også være uspecifikke. Man kan ikke altid stille diagnosen sikkert ud fra røntgenbillederne. Ved behov kan MR-billeder vise betændelser i senetilhæftninger, men normalt er en sådan undersøgelse ikke påkrævet.
Hvilken behandling er der?
Den medicinske behandling kan være effektiv på både hud- og ledsymptomer. Men dette sker ikke altid. Derfor er det vigtigt at opdage de patienter, som har psoriasisartrit, således at de får bedst mulig behandling. Målet med behandlingen er at lindre smerter og ubehag, dæmpe betændelserne og forhindre ledskader, som kan nedsætte din funktion.
Det er gunstigt at leve så normalt som muligt med sund livsstil, det vil sige lødig kost og meget fysisk aktivitet.
Mange har nytte af at rejse til varmere himmelstrøg i løbet af året, både for at bedre hudsygdommen og ledgenerne. Klimabehandling kan dog ikke forhindre udvikling af blivende ledforandringer.
NSAIDs (gigtmedicin) er den første type medicin, der vælges. De giver smertelindring og dæmper betændelsen. NSAIDs kan gives i almen praksis. Specialistbehandling og andre medikamenter herunder såkaldt biologisk behandling kan blive nødvendigt for dem, som er meget plaget af sygdommen. Der er stor forskningsaktivitet omkring sygdommen og nye typer medicin er under afprøvning.
Anden nyttig behandling kan være fysioterapi og ergoterapi. Lysbehandling (såkladt PUVA), er effektiv mod hudsygdommen, og den kan også være gunstig for psoriasisgigt. Undtagelsesvis er der behov for kirurgi.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Psoriasisartrit er en livslang, tilbagevendende tilstand. Alvorlighedsgraden vil kunne variere over tid. Men i de fleste tilfælde er psoriasisartrit en mild sygdom, som ikke medfører store ændringer i arbejde eller socialt liv. Hidsig ledsygdom med kroniske gener og ødelæggelse af led forekommer, og kan i få tilfælde medføre nedsat livskvalitet og funktion.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre psoriasisartrit?
Vi har i dag så effektive behandlinger, at man ikke bør få forværringer i sin sygdom.
Se hvilke sygdomme der ofte ses sammen: Sygdomssammenhænge
FAIM er patientforening for psoriasisgigt og autoimmune sygdomme.
Diskussionsgruppe: https://www.facebook.com/groups/psoriasis.autoimmunesygdomme
Diskussionsgruppe for alle med autoimmune sygdomme: https://www.facebook.com/groups/AutoimmuneSygdomme/
…
Artiklen er fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk